Hemmeligt forhold slut

'Vild med Dans'-stjerne Eugen Miu prøver at komme videre

Offentliggjort

Den professionelle danser Eugen Miu har afsløret, at han er blevet single efter et hemmeligt forhold, der varede et halvt år. 

Det skriver alt.dk.

Eugen Miu og Anna Munch vandt sammen 'Vild med Dans' i 2024.

- Det er selvfølgelig hårdt, men jeg har det udmærket. Nu skal jeg bare hygge mig med mine venner og familie, lød det fra 25-årige dansestjerne ved premieren "Smukkere" i Hellerup, hvor han hyldede sin tidligere "Vild med dans"-partner Anna Munch, der spiller hovedrollen i filmen.

For nylig sagde han sit job op som fly-steward.

Måske ny omgang

- Det føltes rigtigt, og det er bedre at stoppe, mens legen god, forklarede han til Kendte.dk.

- Jeg trængte til noget ferie, og nu må vi se, hvad der så skal ske, sagde Eugen Miu, der sandsynligvis vil blive tilbudt en ny omgang 'Vild med Dans', når det er så vidt, at det besluttes af TV 2 til efteråret.

Men det er ikke afklaret endnu.

Powered by Labrador CMS