Hellere hajer end dans

Mikkel Beha Erichsen satte tingene i relief kort før sønnens debut i ’Vild med Dans’

Offentliggjort Sidst opdateret

De første gæster er på plads i studiet til premieren på ’Vild med Dans’-sæsonen på TV 2.

Den sejlende dansedeltager Alfred Midé Erichsen har inviteret faren Mikkel Beha Erichsen, moren Marian Midé og sin forlovede Madeleine til at overvære debuten på dansegulvet.

Mikkel Beha Erichsen

Skulle være tilskuer

Og det virkede bestemt, som om farmand var mere nervøs end sønnen, selvom han blot skulle være tilskuer.

- Alfred, jeg og hans forlovede lå og dykkede med nogle kæmpestore tyrehajer, og jeg må sige, at jeg er væsentlig mere nervøs for dette i aften på Alfreds vegne, sagde ’Kurs mod fjerne kyster’-kaptajnen til Kendte.dk på den røde løber.

Mikkel Beha Erichsen, hustruen Marian og Alfreds forlovede Madeleine.

- Det er der ingen af hans brødre, Emil og Theis, der kunne finde på. Tanken om at lillebror står derinde i aften, det er mere scary, fortsatte eventyreren, der er søn af afdøde Troels Kløvedal.

Mikkel Beha Erichsen havde i foråret sammen med familien besejlet øgrupper i Stillehavet og Australien, og resultatet af sejladsen kan seerne se frem til senere på året.

- Programmerne sidder vi og klipper på nu, og de bliver vist mellem jul og nytår, sagde han.

Mikkel Beha Erichsen, hustruen Marian og Alfreds forlovede Madeleine.
Alfred Midé Erichsen & Camilla Dalsgaard
Powered by Labrador CMS