Heidi Frederikke trækker stikket

Den populære 'Go' Morgen Danmark'-vært forlader TV2 efter 17 års tro tjeneste

Udgivet Opdateret

I 17 år har Heidi Frederikke Sigdal været tilknyttet TV2.

De seneste syv år som vært på "Go' Morgen Danmark".

Men nu er det slut. Det afslører hun i et opslag på Instagram.

En aldeles givende tid

- Farvel til verdens dejligste lille morgenfjernsynsbutik, indleder hun. 

I opslaget lægger Heidi Frederikke Sigdal ikke skjul på, at tiden på TV2 har været aldeles givende for hende.

- Jeg tager de dejligste venskaber, den stærkeste faglighed, det fineste fællesskab og den ypperste journalistiske rejse med mig. Og jeg kan se i dag, hvad den pakke har givet mig af værktøjer. TAK, skriver hun blandt andet.

Heidi Frederikke Sigdal ses her sammen med den professionelle danser Michael Olesen, som hun dannede par med, da hun deltog i Vild med dans i 2022.
Heidi Frederikke Sigdal ses her sammen med den professionelle danser Michael Olesen, som hun dannede par med, da hun deltog i Vild med dans i 2022.

En helt særlig tak

Hun sender også en særlig tak til "Go' Morgen Danmark".

- Jeg skulle ha’ været en del af butikken i et barselsvikariat på et år. Det endte med syv. Og det siger vel i virkeligheden det hele.

Heidi Frederikke Sigdal fortæller afsluttende, at hun nu vil bruge sin tid på at bygge videre på sin medietrænings-virksomhed, som hun driver sammen med journalisten David Guldager. 

Powered by Labrador CMS