Harry og Meghan kan misse vigtig dag

Gisninger om, at hertugen og hertuginden af Sussex kunne finde på at udeblive fra prinsesse Beatrice's bryllup.

Kilder sår nu tvivl om hvorvidt prins Harry og hertuginde Meghan har tænkt sig at deltage ved prinsesse Beatrices bryllup den 29. maj. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Phil Noble/File Photo
Kilder sår nu tvivl om hvorvidt prins Harry og hertuginde Meghan har tænkt sig at deltage ved prinsesse Beatrices bryllup den 29. maj. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Phil Noble/File Photo
Udgivet Opdateret

At det britiske kongehus igennem noget tid har haft sine udfordringer, er der vist ikke den store tvivl om. Nu kunne der være endnu en på vej. Der er nemlig kilder, der mener, Harry og Meghan kunne finde på at takke nej til at deltage ved prinsesse Beatrice’s bryllup den 29. maj.

Artiklen fortsætter under videoen

I hver fald fortæller The Sun, at der angiveligt skulle have været gnidninger mellem Harry og Meghan og Beatrices familie generelt lige siden hertugparret selv blev gift den 19. maj 2018.

“Det vil være fair at sige, forholdet ikke er, hvad det har været, har en kilde fortalt til The Telegraph”, skriver mediet.

Det er da også en kendsgerning, at hertuginden af York ikke blev inviteret med til Harry og Meghans bryllupsreception, og at det skabte irritation, da de annoncerede Meghans graviditet i forbindelse med prinsesse Eugenies bryllup.

Harry kom iøvrigt også alene til hendes bryllupsfest om aftenen og blev der kun i meget kort tid.

Lavere rangerende

Ifølge The Sun har en erklæring, Harry og Meghan for nylig har lagt på deres hjemmeside i forbindelse med deres fratræden fra royale pligter ikke gjort situationen mindre speget.  Her omtaler de såvel prinsesse Beatrice som prinsesse Eugenie som ‘lavere rangerende’ medlemmer af kongefamilien.

“Problemet er, Harry og Meghan mener, de er ‘større’ end kongehuset. Det er trist, at tingene har udviklet sig, som de har”, siger kilden.

En anden kilde mener dog, at Harry og Meghan trods alt vil blive inviteret med til det forestående brullup og siger, det er helt op til dem selv, om de kommer.

Stadig Kongelige Højheder

Megxit eller ej, så har Harry og Meghan beholdt titlerne ‘Deres Kongelig Højheder’. De må dog ikke benytte dem i kommercielt regi.

De har også, som en del af fratrædelsesaftalen med dronningen, indvilget i at tilbagebetale de knap 21 milioner skatte-yder betalte kroner, det kostede at sætte deres hjem, Frogmore Cottage, i stand. Desuden, at de fremover skal betale godt og vel en kvart milion kroner i månedlig leje for boligen.

Harry og Meghan har sidste arbejdsdag som royale den 31. marts.

Powered by Labrador CMS