Harry frygter det værste

Prins Harry udsætter udgivelsen af sin kommende erindringsbog, der frygtes at ville kunne sende flere rystelser gennem det britiske kongehus

Offentliggjort Sidst opdateret

Oprindeligt var det planen, at prins Harrys kommende erindringsbog, der frygtes at kunne være en bombe under det britiske kongehus, skulle udkomme her i efteråret.

Men på grund af dronning Elizabeths død, har prinsen valgt at træde på bremsen og vente til engang i det nye år, fortæller kilder til The Telegraph.  

Frygter voldsomme angreb 

Det er tidligere kommet frem, at ingen i den kongelige familie på forhånd vil få lov at læse bogen, og det har skabt frygt for, at Harry retter nogle voldsomme angreb imod specielt sin far og Camilla i bogen.

Det er en kendsgerning, at Charles var utro med Camilla, mens han stadig var gift med prinsesse Diana.

Har aldrig tilgivet det

Og det har Harry ifølge den royale ekspert og forfatter Tina Brown aldrig tilgivet ham for.

- Han vil gå efter Charles og Camilla, har hun tidligere udtalt. 

The Telegrap spekulerer også i, at udsættelsen af bogen kan betyde, at Harry vil tilføje et nyt kapitel, der omhandler dronning Elizabeths død og begravelse, til bogen. 

Prins Harry og hans hustru, hertuginde Meghan.
Prins Harry og hans hustru, hertuginde Meghan.
Powered by Labrador CMS