Hårdere end ventet
Håndboldstjernen Hans Lindberg og familie har kæmpet sig på plads i Danmark
Efter 17 år som professionel håndboldspiller i Tyskland flyttede Hans Lindberg, hustruen Jeanette Mackenhauer og sønnerne, niårige Aron og Carl på seks sidste år til det vestlige København.
- Det har været intenst, og der har været mange ting i starten, men jeg synes, det går bedre og bedre. Vi er faldet godt til, sagde den 43-årige ’HØJ Elite’-spiller til Kendte.dk ved den årlige Røde Kors-indsamlingsbegivenhed på rockmuseet 'Ragnarock' i Roskilde lørdag.

Har aldrig oplevet andet
Børnene er vokset op i Tyskland.
- Det har været lettest for mig at falde til, da jeg er vokset op i området. Hele tilværelsen med at få det til at gå op i en højere enhed med en hustru, der har en karriere kørende, og to sønner, der skal finde sig til rette i et nyt land - de har nemlig aldrig oplevet andet end Tyskland, fortsatte Hans Lindberg om kampen for en ny tilværelse.
- Det har været intenst og bestemt ikke let, men grundlæggende har det været dejligt at være hjemme igen, lød det fra håndboldstjernen.
Hans Lindbergs hustru Jeanette kører en karriere som jurist i advokatfirmaet 'Advoris', hvor hun sproglig stærk rådgiver tyskere i dansk ret.
