Har indført nye tiltag

Bodil Jørgensen og kompagni blev parodieret af personalet ved halvvejsfesten i Cirkusrevyen, og så har hun fået gennemført en forbedring af vilkårene hos chefen

Udgivet Opdateret

Når man som Bodil Jørgensen, Niels Ellegaard, Merete Mærkedahl, Niels Olsen og Mads Knarreborg hver dag gør grin med årets kendis-kolbøtter, så er det måske også passende, at de selv smager på mosten.

Det skete søndag aften i ’Cirkusrevyen’ på Bakken, hvor personalet var samlet om stegt flæsk og persillesovs i anledning af halvvejsfesten.

Op og ned i elevator

Efter 50 forestillinger er det nemlig traditionen i den anledning at bytte rundt, så de, der normalt er bag scenen, springer op og gasser dem, der underholder til hver dag på de skrå brædder.

- Gud, har jeg virkelig kørt op og ned ad den elevator i scenen så mange gange, siger Bodil Jørgensen til Kendte.dk.

Bodil Jørgensen har haft mange store oplevelser på scenen med Cirkusrevyen for første gang.
Bodil Jørgensen har haft mange store oplevelser på scenen med Cirkusrevyen for første gang.

Kræver gode muskler

Den 62-årige skuespiller fik sin debut i år, og med den erfaring, hun har høstet rundt omkring i årenes løb, reflekterede hun over oplevelserne.

- Det kræver gode muskler og kræfter at spille så mange gange, men man får så meget tilbage af publikum, siger Bodil Jørgensen.

- Det er helt vildt at opleve, når knap 1000 mennesker griner på samme tid, lyder det videre.

- Den store kærlighed, vi har mødt ved at starte på en frisk herude, har også været meget givende, siger hun, der sideløbende er i gang med optagelserne til de sidste afsnit af ’Badehotellet’.

- Så går vi til den med stegt flæsk og persillesovs. Bodil Jørgensen og kampagni glæder sig til menuen ved personalfesten i Cirkusrevyen.
- Så går vi til den med stegt flæsk og persillesovs. Bodil Jørgensen og kampagni glæder sig til menuen ved personalfesten i Cirkusrevyen.

Første gang nogensinde

Som noget nyt har Bodil Jørgensen præsteret at få indført sommerferie til personalet i uge 28 og 29, så Cirkusrevyen derfor er lukket i den periode.

- For første gang nogensinde. Jeg må bare erkende, at jeg har hårdt brug for den sommerferie efter mange opgaver i årets løb, så det er nok mig, der står bag, afslører hun ydmygt, og fortæller dernæst, hvor turen går hen.

- Vi skal til Ligurien i Italien, hvor vi har et lille hus, afslørede hun om sin private familieudflugt med mand og datter.

Powered by Labrador CMS