Håndboldstjerne: - Vi er de bedste
Mathias Gidsel lægger ikke skjul på Danmarks status forud for EM
Mathias Gidsel er ikke i tvivl om, hvor det danske herrelandshold i håndbold står, når EM nærmer sig.
Danmark, Sverige og Norge deler værtsskabet fra medio januar og måneden ud.
Efter en afgørende samtale i truppen blandt andet med landstræner Nikolaj Jacobsen blev ambitionsniveauet skruet yderligere i vejret.
Det skriver alt.dk.
Løber ikke fra det
- Vi er de bedste, vi er storfavoritter, det løber vi ikke fra, og så gælder det om at vinde, når man er der, siger den 26-årige håndboldstjerne.
Ved det seneste EM var holdet tæt på, men manglede det sidste.
Ifølge Gidsel blev det startskuddet til, at spillerne som gruppe fandt de sidste procenter, der siden har gjort Danmark dominerende ved både OL og VM.
Den nykårede 'Årets Sportsnavn' lægger ikke skjul på, at forventningerne er høje både udefra og internt, men for Gidsel handler det netop om at stå ved rollen som favorit og levere, når det gælder.