Gik forgæves - og vandt 600.000

Så en regnbue - det blev hendes held

En heldig aarhusianer er blevet 600.000 kroner rigere
En heldig aarhusianer er blevet 600.000 kroner rigere
Udgivet Opdateret

På vej hjem en regnfuld torsdag kunne en aarhusiansk kvinde pludselig føle heldet banke på.

- Jeg havde været ude med venner og gik hjem i øsende regnvejr og tænkte, at jeg ville hygge mig med et skrabelod, når jeg kom hjem. Så jeg gik ind i en kiosk for at købe det, men de havde ikke en Bogstavjagt, så jeg gik ud igen for at gå hjem, fortæller kvinden, der har valgt at være anonym.

For enden af regnbuen

Selvom der ikke var held første gang, fortalte et helt særligt vejrfænomen hende, at anden gang skulle være lykkens gang.

- Da jeg kom ud, var regnen stoppet, og da jeg krydser vejen, ser jeg bare en helt fantastisk regnbue, som ser ud til at ende lige, hvor jeg bor. Så jeg gik en omvej til en anden kiosk, som havde skrabeloddet, jeg var på udkig efter, og gik hjem for at skrabe, fortæller aarhusianeren.

600.000 kroner

Og rigtigt nok, som forudsagt af kvinden - og regnbuen - udløste skrabeloddet en flot gevinst; intet mindre end 600.000 skattefrie kroner var der for enden af regnbuen.

- Jeg måtte tage et billede og sende til børnene og spørge om de lige gad tjekke, fordi jeg simpelthen ikke var sikker. Det var helt surrealistisk. Så ringede et af mine børn og sagde, at nu kom han med bobler, for jeg havde da vundet, smågriner vinderen.

Falder på et tørt sted

Skrabegevinsten på den gode side af en halv million kroner bringer stor lykke med sig. Foruden at sikre udflugter til sommer og nye investeringer, fjerner de også en stor byrde.

- Jeg har i en tid som selvstændig fået oparbejdet noget gæld, så det er virkelig nogle penge, som falder på et tørt sted. Nu er jeg totalt gældfri, og det er fuldstændig fantastisk, fortælle den heldige vinder.

Gældfri

Den nye tilværelse som gældfri er ikke helt til at forstå for den lykkelige østjyde, som forventer, at der går et par måneder, før oplevelsen helt lander hos hende. 

Dog regner hun ikke med, at det vil ændre det store i hendes daglige liv.

- 600.000 kroner er jo mange penge, men jeg kommer ikke til at leve en ekstravagant tilværelse på nogen måde, men jeg får råd til bare at være til, hvilket er skønt, fortæller vinderen.

Powered by Labrador CMS