Gift i Las Vegas

Jada har sagt ja til sin Søren

Udgivet Opdateret

Den danske sangstjerne Jada med det borgerlige navn Emilie Molsted Nørgaard er blevet gift med sin kæreste Søren.

Det fremgår af et par fotos, hun i weekenden har delt på Instagram - og hvor man ser parret kysse foran et bryllupskapel i spillebyen Las Vegas. 


Jada med slør og lange handsker.  

Ritzau har siden fået den lykkelige begivehed bekræftet af hendes pladeselskab Universal Music.

Adskillige danske kendisser, blandt andet Lukas Gram, Sofie Linde, Medina, Oh Land og Kwamie Liv har efterfølgende gratuleret i opslagets kommentarfelt.

Som Joan Collins og Michael Jordan

Af billederne kan man også se, at det ikke er hvilket som helst bryllupskapel, der er det udvalgte.

Det er nemlig prydet med skilte, der viser, at såvel skuespilleren og divaen Joan Collins som basketball-stjernen Michael Jordan begge tidligere er blevet viet på stedet. 

Jada ses her på Orange Scene på Roskilde Festival fredag den 1. juli 2022.
Jada ses her på Orange Scene på Roskilde Festival fredag den 1. juli 2022.
Powered by Labrador CMS