George Michaels eks kræver underholdsbidrag

Kenny Goss mener, han er berettiget til mere end 120.000 kroner om måneden.

Udgivet Opdateret

Det er snart fire år siden super-stjernen George Michaels gik bort. Han døde pludseligt den 25. december 2016 blot 53 år gammel.

Nu er hans tidligere kæreste og samlever Kenny Goss så på banen med et retskrav om underholdsbidrag. Det skriver blandt andet The Sun.

Artiklen fortsætter under videoen

Han mener at være berettiget til mindst 15.000 britiske pund om måneden, og at George Michaels efterladte familie skal betale.

Den tidligere kunsthandler og nu 62-årige amerikaner påstår, han opgav sin karriere for i stedet at tage sig af George Michaels gennem deres 13 år lange forhold. Desuden at afdøde betalte ham en ‘generøs’ månedlig godtgørelse, indtil de gik hver til sit  i 2011.

”I løbet af deres sidste år sammen var Kenny faktisk hjemmegående og var stort set økonomisk afhængig af George. Hans argument er, at han opgav sin egen karriere for at fokusere på forholdet,” har en kilde forklaret.

Kenny Goss var ikke nævnt i George Michaels testamente og det mener han er en fejl. Han stiller simpelthen spørgsmålsteg ved, om George Michaels var ved sine fulde fem, da han lavede testamentet.

George efterlod det meste af sin 97,6 millioner britiske pund store formue til den nære familie og venner. Det svarer til lige knap 800 millioner danske kroner.

Powered by Labrador CMS