Geggo under kniven: De var for tunge

Familien fra Bryggen-stjernen har fået opereret sine øjenlåg

Geggo glæder sig til ikke at behøve at anstrenge sig for at åbne sine øjne helt. (Foto: Scanpix/Mogens Flindt)
Udgivet Opdateret

– Lige nu ligner jeg noget, der er løgn… Det bliver mahogni med tiden, sådan skriver Familien fra Bryggen-stjernen Stephanie Geggo på sin Instagramprofil, efter hun har fået lavet en kosmetisk operation.

Men hun er ikke ved at gå sin mor Linse i bedene. For selvom Geggo tidligere har fået mere fylde i læberne og opereret brysterne lidt større, er det ikke den helt vilde forvandling, hun er ude i.

Hun har nemlig ‘kun’ fået opereret sine øjenlåg. Hun var nemlig træt af, at skulle løfte øjenbrynene halvvejs op i panden for at se nogenlunde ordentlig ud på billeder, skriver hun.

– Jeg har endelig taget beslutningen om at få opereret mine tunge øjenlåg – jeg glæder mig sådan til at se resultatet, og til ikke længere at behøve løfte mine bryn til klovne-højde for at se nogenlunde frisk ud på et billede, skriver Geggo på Instagram.

Går indtil videre med solbriller på

Resultatet må man dog vente lidt med at se – for på det billede, Geggo har lagt op, er hun iført solbriller.


Det er ikke lykkedes Kendte.dk at få en kommentar fra Geggo.

Powered by Labrador CMS