Forklarer børnenes sjældne navne

Allerede før Anders Lund Madsens kone fødte deres første fælles barn, vidste de, hvad de næste skulle hedde.

Der er fuldt hus hjemme hos familien Lund Madsen. Foruden børnene har de også en slange, en skorpion, skægagamer, gekkoer og to Border Collier, fortæller Karin Prehst Lund Madsen til Alt for Damerne. (Arkivfoto) – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Udgivet Opdateret

Modig. Stærk. Fri. Det lyder måske mest som en beskrivelse af en karakter i en bog.

Men det er faktisk navnene på de tre børn, som tv- og radiovært Anders Lund Madsen har sammen med ægtefællen Karin Prehst Lund Madsen, der arbejder som professionel havfrue i akvariet på Den Blå Planet.

Artiklen fortsætter under videoen

Nu fortæller Karin Prehst Lund Madsen til magasinet Alt for Damerne, hvordan børnene har fået navnene, der nok kan få de fleste til lige at spidse ører.

– Mens jeg var gravid, drømte Anders, at vi skulle have tre børn. En treenighed, der tilsammen er det, vi alle sammen gerne vil være: Modig, Stærk og Fri. Man kan ikke klare sig uden en af tingene. Man har brug for det hele, siger hun til Alt for Damerne.

Hun ved godt, at navnene er specielle, men de føltes bare rigtige. Og hvis de tre børn skulle få lyst til et mere konventionelt navn, er de da også blevet udstyret med et mellemnavn hver.

Modig har mellemnavnet Theodor, Stærk hedder også Leonard, og Fri hedder Kirsten til mellemnavn.

Anders Lund Madsen havde tre børn i forvejen, da de to mødte hinanden. Alligevel var der ingen tvivl om, at de sammen gerne ville sørge for flere børnefødder i deres fælles hjem.

Mindst tre

For Karin Prehst Lund Madsen var der faktisk heller ikke tvivl om, at de skulle have mindst tre af slagsen.

Hun er nemlig selv ud af en søskendeflok på tre, og derfor ville hun syntes, der manglede noget, hvis de fik færre.

Og snart kan de faktisk føje endnu et navn til familietræet. Karin Prehst Lund Madsen er nemlig gravid med barnets fjerde fælles barn, som kan komme til verden når som helst. Og dermed bliver Anders Lund Madsen altså far til syv.

I interviewet med Alt for Damerne afslører Karin Prehst Lund Madsen også, hvordan det at blive mor har ændret hendes forestillinger om moderskabet.

– Jeg har ammet i syv år i streg og har ammet dem, til de var langt over to år på nær Modig, siger hun til magasinet.

– Inden jeg fik børn, syntes jeg, at langtidsamning var ulækkert og noget, moren gjorde for sin egen skyld. Nu sidder jeg her og er ikke blevet en langhåret hippie, men ammer stadig og har aldrig sovet uden mine børn i sengen.

Powered by Labrador CMS