For kendt til Tinder

Det er bestemt ikke nemt for skuespillerinden at finde kærligheden

Udgivet Opdateret

Livet som single er ikke en dans på roser for skuespillerinden og filminstruktøren Paprika Steen, der har været single i ni år. 

Derfor har hun da også jagtet kærligheden på den populære dating-app Tinder. 

Det fortæller Paprika Steen åbent om i et interview med Se og Hør, som mødte hende på den røde løber til gallapremieren på filmen 'Lykkelige omstændigheder', der er instrueret af hendes ven Anders W. Berthelsen. 

– Jeg har været inde og kigge lidt, men jeg tror, jeg er for kendt til det sted, lyder det grinende fra den 57-årige skuespillerinde.

"Ensomt" og "røvkedeligt"

Selv om Paprika Steen har prøvet "lidt af hvert" i sit datingliv, har hun endnu ikke fundet den rette.

Efter hun er blevet skilt, har hun i årenes løb været "meget gift med sit arbejde". Men det kan absolut være både "ensomt" og "røvkedeligt", fortæller hun. 

Paprika Steen tager det dog ikke så tungt. Hun er en pragmatisk person, som affinder sig med, at omstændighederne er, som de er, lyder det. 

Paprika Steen har swipet løs på Tinder, men hun har altså ikke fundet den rette endnu.
Paprika Steen har swipet løs på Tinder, men hun har altså ikke fundet den rette endnu.
Powered by Labrador CMS