Fødselar deler navn med højtelsket farfar

Han bliver 11 år.

Prins Henrik Carl Joachim Alain fylder år. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Udgivet Opdateret

Han deler navn med sin højtelskede farfar, og den 4. maj fylder Prins Henrik Carl Joachim Alain 11 år.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Prinsen blev født den 4. maj 2009 klokken 04.57. Han var første barn af prins Joachim og prinsesse Marie.

I forbindelse med fødslen meddelte Kongehuset, at prins Joachim var til stede under hele forløbet Den lille prins vejede 3032 gram, da han blev født. Han var 49 centimeter høj.

Prinsen blev døbt den 26. juli 2009 i Møgeltønder Kirke. Det var i den forbindelse, at han fik det fulde navn Henrik Carl Joachim Alain samt titlerne prins af Danmark og greve af Monpezat.

Prins Joachim har flere børn, to med grevinde Alexandra og to med prinsesse Marie. Prins Henriks søster, prinsesse Athena, blev født i 2012.

Prinsen bor for tiden på Schackenborg sammen med sin søster og deres forældre. Egentlig rejste familien til Frankrig i sommeren 2019, for at prins Joachim kunne gennemføre en militæruddannelse.

Udbruddet af coronavirus covid-19 gjorde dog dette svært, og da prins Henrik under opholdet viste helbredsproblemer, valgte familien at tage tilbage til Danmark, hvor de nu altså bor i Møgeltønder.

Powered by Labrador CMS