Film om sex og skønhed hædres med Guldbjørnen

En eksperimenterende film med nøgenhed og sanselighed blev hædret på filmfestivalen i Berlin.

Den rumænske film “Touch Me Not”, som er instrueret af Adina Pintilie, vinder den prestigefyldte tyske pris Guldbjørnen for bedste film på Berlinalen. Foto: Scanpix/Tobias Schwarz
Den rumænske film “Touch Me Not”, som er instrueret af Adina Pintilie, vinder den prestigefyldte tyske pris Guldbjørnen for bedste film på Berlinalen. Foto: Scanpix/Tobias Schwarz
Udgivet Opdateret

Den rumænske film “Touch Me Not”, som er instrueret af Adina Pintilie, har lørdag aften vundet Guldbjørnen for bedste film på Berlinalen.

I filmen udforsker Pintilie seksualitet, skønhed og intimitet.

Den rumænske instruktør var syg og febril, da hun blev kaldt til hyldest på scenen.

Hun sagde, at det var en ganske passende sindstilstand for denne særlige lejlighed.

“Touch Me Not” var i konkurrence med 18 andre film om den vigtigste pris på filmfestivalen i Berlin.

Film delte filmelskere og kritikere

Den rumænske film, hvor der ikke holdes igen med nøgenhed, har delt filmelskere og kritikere på festivalen.

– Det handler ikke om, hvad filmindustrien kan, men hvor den kan bevæge sig hen, siger den tyske filminstruktør Tom Tykwer, som er formand for juryen, der tæller seks medlemmer.

Pintilie vandt også festivalens pris for bedste spillefilmsdebut.

Adina Pintilie hædres med Guldbjørnen, blot fem år efter at en anden rumænsk filmmager vandt den prestigefulde pris.

Dengang blev Calin Peter Netzer hædret med Guldbjørnen for dramaet “Child’s Pose”. På dansk hedder filmen “Mor og søn”.

De løb med de vigtigste priser:

* Guldbjørn for bedste film: “Touch Me Not”, som er instrueret af Adina Pintilie.

* Grand juryens sølvbjørn: Den polske film “Twarz”.

* Sølvbjørn for bedste instruktør: Wes Anderson for “Isle of Dogs”.

* Sølvbjørn for bedste skuespillerinde: Ana Brun i “Las herederas”.

* Sølvbjørn for bedste skuespiller: Anthony Bajon i “La priére”.

* Sølvbjørn for bedste manuskript: Manuel Alcalá og Alonso Ruizpalacios for “Museo”.

Kilder: www.berlinale.de.

/ritzau/dpa

Powered by Labrador CMS