Fie Laursen: Så syg er hun
Fie Laursen har længe været syg – så længe, at hun ikke husker følelsen af at være rigtig rask
Fie Laursen har længe haft problemer med helbredet. Det har faktisk været så slemt, at hun ikke kan huske, hvordan det føles at være rigtig rask, skriver hun på sin blog.
– Skræmmende at tænke, men jeg var blevet vant til at være små-forkølet, feber-følelse og lidt smerter, at jeg til sidst bare levede med det, skriver hun.
Det kulminerede på hendes tur til Argentina, hvor hun fik det rigtig dårligt.
– Under TV optagelserne måtte vi stoppe, fordi mit hjerte gjorde så ondt, at jeg brød grædende sammen.
Derfor har hun netop været igennem et længere forløb på sygehuset, hvor hun er blevet testet for alt mellem himmel og jord.
Lave tal og et nedbrudt immunforsvar
De mange undersøgelser og tests afslørede, at Fie har et alarmerende dårligt immunforsvar:
– Lægerne kom frem til at det hang sammen med min tidligere spise-forstyrrelse og at jeg havde nedbrudt mit immunforsvar så meget, at det næsten var at jeg intet havde.
Den gamle spise-forstyrrelse viste altså sit grimme ansigt igen – den har tidligere givet Fie Laursen problemer:
– Efter bullimi havde ødelagt mine tænder og straffet mig med en tandlæge-regning på 30.000 kroner, troede jeg egentligt, det var det.
Behandling
Fie Laursen valgte så en alternativ behandling for at få styr på immunforsvaret igen – anbefalet af hendes mor:
– Idag startede jeg første behandling hos en healer, som også er uddannet læge. Han holdt sine hænder på min mave i 10 sekunder, og så begyndte han at stikke små nåle i maven, og jeg må indrømme, jeg var MEGET skeptisk!
Trods skepsissen virkede behandlingen altså.
– Jeg har ikke følt mig så frisk i meget lang tid! Min hoste var også væk .. Lige nu har jeg kun en smule snottet næse, men alt andet er gået væk.
Derudover vil Fie selv gøre noget aktivt for at hjælpe immunforsvaret på vej.
– Min næste tid hos ham er på Mandag, hvor jeg skal have nåle i igen, og så skal vi snakke om et forløb for at opbygge mit immunforsvar. Selv er jeg allerede begyndt på en masse vitaminer, handlet masser af frugt og sund mad hjem, og så skal jeg til at få en god omgang søvn.