Fejrer fødselsdag uden sin elskede
Dronning Elizabeth fylder i dag den 21. april 95 år. Hun er den længst siddende regent i Storbritanniens historie
Se flere fotos i billedgalleriet ovenfor
I dag onsdag den 21. april og således blot få dage efter hendes livsledsager gennem mere end 73 år, prins Philip, blev stedt til hvile i St. Georges Chapel, fylder britiske dronning Elizabeth fylder 95 år.
Prinsen sov stille ind i en alder af 99 år på Windsor Castle den 9. april og har selvfølgelig efterladt en gigantisk tomrum i hendes liv.
Et turbulent år
Dronningen kan i det hele taget se tilbage på en aldeles turbulent tid siden sin seneste fødselsdag.
Hendes mands død selvfølgelig men også corona-pademien, som i høj grad har sat sit præg på hende og resten af verden.
Desuden, at Harry og Meghan nu definitivt har sagt farvel til livet som en del af inderkredsen i den kongelige familie. Derudover parrets voldsomt profilerede Oprah Winfrey interview, der sendte chokbølger gennem hele det britiske monarki.
Hele situationen om hendes søn prins Andrew, som sættes i forbindelse med pædofilidømte og nu afdøde Jeffrey Epstein, har også fyldt en masse.
To nye oldebørn
Der har dog heldigvis også være nogle glædelig stunder for den nu 95-årige monark.
For eksempel blev hendes barnebarn prinsesse Beatrice fredag den 17. juli 2020 gift med sin forlovede Edoardo Mapelli Mozzi ved et hemmeligt bryllup på Windsor Castle i England.
Desuden har prinsesse Eugenie og Zara Tindall ‘begavet’ hende med to nye oldebørn, så hun nu har ni af slagsen
Og yderligere et i vente. Prins Harry og hertuginde Meghan forventes jo at blive forældre til deres barn nummer to, en lille pige, i den kommende sommer.
Kun de allernærmeste
Dronningen vil ifølge blandt andet Sky News fejre dagen i helt private rammer på Windsor Castle og med en gæsteliste, som kun indeholder navnene på nogle af medlemmerne af den allernærmeste familie.
Med sine 95 år er dronning Elizabeth verdens ældste, nulevende monark.
Hun satte sig på tronen den 6. februar 1952 da hendes far, kong George den 6. pludselig gik bort. Hendes officielle kroning fandt sted den 2. juni 1953.
Dermed er hun også den længst-siddende regent i Storbritanniens historie.
Se flere fotos i billedgalleriet ovenfor