Fart på oldemor
Alder er ingen hindring for 84-årige Maria Stenz
Sidste år foldede Maria Stenz sig ud i forestillingen 'Inden vi dør, synger vi en sang' på Teatret ved Sorte Hest.
Og med 85-års fødselsdagen lige om hjørnet i august er hun stadig fuld af energi.
- Jeg synger stadig, fordi jeg er så heldig stadig at have en stemme, sagde skuespilleren til Kendte.dk ved sidste uges premiere på 'Den indbildt syge' i Grønnegårds Teatret.
- Så hvis I har lyst til at høre mig synge og fortælle historier, så gør jeg det gerne, lød det fra 'Hvor er alle drømmene, du drømte'-sangerinden.

Nydes i selskab med
Til efteråret har hun flere arrangementer på programmet, mens sommeren skal nydes i selskab med familien.
- Hvert år er jeg på højskole. Vi er 150 personer, og det har jeg gjort i 40 år. Den kaldes for den hemmelige højskole, så det kan jeg af gode grunde ikke fortælle mere om, forklarede hun med et smil.
- Det er rigtig sjovt, og mine børn har altid været med. Min datter er nu bedstemor, og hendes børn - mine oldebørn - deltager også.
