Familien krydser fingre for prins Philip

Hertuginde Camilla giver en kryptisk opdatering på sin svigerfars tilstand

Prins Philip, der tidligee har haft problemer med hjertet har nu været indlagt i mere end to uger. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Hannah McKay
Prins Philip, der tidligee har haft problemer med hjertet har nu været indlagt i mere end to uger. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Hannah McKay
Udgivet Opdateret

Der går tilsyneladende en smule bedre med prins Philip, der nu har været indlagt i mere end to uger. Det fortæller prinsens svigerdatter, hertuginde Camilla, ifølge blandt andet Royal Central.

Prins Philip, der kan fejre sin 100 års fødselsdag den 10. juni i år, blev indlagt på King Edward VII’s Hospital i London den 16. februar efter at havde følt sig ‘utilpas’. Senere meddelte Buckingham Palace, at prinsen var i behandling for en infektion. Dog uden at komme ind på nogen specifik diagnose.

Krydser fingre

Mandag den 1. marts blev han så overflyttet til St. Bartholomew’s Hospital. Angiveligt i forbindelse med en hjertescanning.

Nu fortæller Camilla så, at der heldigvis er en smule bedring at spore omkring hendes svigerfars helbred.

“Der er en smule bedring. Vi krydser alle sammen fingre,” sagde hertuginden onsdag den 3. marts uden at komme yderligere ind på, hvilken behandling det er, prins Philip gennemgår.

Det skete i forbindelse med, at hun besøgte et covid-19 vaccinationscenter i St Paul’s Church, Croydon, i det sydlige London onsdag formiddag, hvor hun mødte og talte med repræsentanter for kirken samt medarbejdere for det nationale sundhedsvæsen.

Ekspert i hjertekar sygdomme

St. Bartholomew’s Hospital, der i folkemunde bare kaldes ‘Barts’, har speciale i hjertesygdomme og hører til Europas førende i behandling af hjertekar sygdomme.

Prins Philip var tilbage i 2011 indlagt på Papworth Hospital på grund af en forsnævring i kranspulsåren. Ved den lejlighed fik han indsat en ‘stent’ i åren.

Powered by Labrador CMS