Er Meghan større end Diana?

Der er tilsyneladende royal frygt for, at hertuginden af Sussex skal blive endnu mere populær end sin afdøde svigermor.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kilder ved det engelske kongehus frygter, at Meghan Markle bliver “større” end Diana og forsøger derfor at holde hende ude af rampelyset for en stund.

Det skriver Express, der også nævner, at det angiveligt var embedsmænd fra paladset, der opfordrede hertugen og hertuginden af Sussex til at flytte til Frogmore Cottage. Simpelthen for at holde dem væk fra offentligheden.

– De sendte dem til Frogmore for at prøve at holde dem ude af rampelyset. De er bekymrede for, at Harry og Meghan skal etablere sig på en måde, som ingen kan kontrollere, har en kilde ifølge Express fortalt til The Sunday Times.

Nyheden om, at Harry og Meghan skulle rykke til Frogmore Cottage kom i sidste måned. Samtidig blev det meddelt fra hoffet, at den fælles stab de havde med hertugen og hertuginden af Cambridge, vil blive splittet op. Desuden, at reorganisationen medfører, at dele af Harrys og Meghans personale rykkes fra Kensington Palace til Buckingham Palace.

Express skriver også, at senior-embedsmænd i det hele taget kæmper en brav kamp for at holde styr på Harry og Meghan. Kilder har over for The Sunday Times, har givet udtryk for, at der er kredse på paladset, der diskuterer, hvordan man tøjler den kolossale, globale opmærksomhed, der er omkring hertugparret.

Ifølge kilderne har Meghan og Harry vist tegn på voksende selvsikkerhed gennem de seneste måneder, hvilket angiveligt er problematisk. Derfor er det vigtig, at man finder ud af at lægge en dæmper på dem.

Tidligere på måneden åbnede parret en fælles instagram-konto, som allerede har næsten fem millioner følgere. Det er ydermere blevet meddelt, at Harry arbejder sammen med den amerikanske TV-superstjerne Oprah Winfrey om en serie til Apple TV, der vil fokusere på mental sundhed.

Powered by Labrador CMS