Endelig: Lego er klar med hyldest til en af menneskets største triumfer

Det bliver nok det tætteste, mange af os kommer på en ægte rummission.

Udgivet Opdateret

Der er lang tid til 1. juni, hvis man er fan af Lego og af rumfart. Til den tid lancerer den danske legetøjsfabrikant nemlig sættet “NASA Apollo Saturn V,” der består af en én meter høj raket (cirka en hundredetiendedel størrelse af den ægte raket) i form af 1969 klodser.

På den måde, og til en pris på anslået 1000 danske kroner, bliver Apollo-missionen over dem alle hyldet. Saturn V-raketten var den raket, der sendte Apollo 11-holdet til månen. Det var det hold, der var de første mennesker, der betrådte jordens måne, og derfor er raketten historisk.

Du kommer tæt på månedn

Selve byggesættet blev fremført som brugerforslag tilbage i 2014. Lego har i de senere år givet fans af Lego mulighed for selv at foreslå fremtidige byggesæt. De to Lego-fans, Felix Stiessen og Valérie Roche har via nettet samarbejdet om at udarbejde det, der til juni bliver lanceret som NASA Apollo Saturn V-sættet.

De 1969 brikker giver dig mulighed for at samle raketten i tre dele, såvel som de andre moduler, der var essentielle for, at mennesket kunne lande på månen og komme hjem igen, herunder det lille fartøj, der fragtede Neil Armstrong og Buzz Aldrin det sidste stykke ned til månen.

Et vigtigt samarbejde

Sættet har været mere end et år undervejs, og faktisk har de to hjerner bag projektet ikke mødt hinanden rent fysisk én eneste gang. Felix Stiessen har til Lego fortaltat der var tidspunkter, hvor den ene af de to slet ikke arbejdede på projektet i nogle uger. 

– Men fordi det var et samarbejde, fortsatte den anden med at arbejde med projektet, og på den måde motiverede vi hinanden, siger Stiessen til Lego. Idéen fik mere end 10.000 stemmer, da det blev præsenteret for alverdens Lego-fans, og da først Lego havde givet grønt lys for, at sættet kunne realiseres, blev der samlet et hold bestående af to Lego-eksperter, der sammen med entusiastnerne Felix og Valérie gjorde drømmen om en Lego Apollo-raket til virkelighed.

Powered by Labrador CMS