Eksploderer: Ny royal bog er et kæmpehit
Efter sølle fem dage strøg ny bog om Harry og Meghan direkte ind på toppen af den engelske bestseller-liste.
En yderst omtalt bog om Harry og Meghan er endelig ude, og den har tilsyneladende været ventet med spænding.
I hvert fald skriver Daily Mail, at bogen – Finding Freedom – på bare fem dage i butikkerne er strøget direkte til tops på den britiske bestsellerliste.
Artiklen fortsætter under videoen
31.000 eksemplarer er det blevet til ifølge tal, som avisen har fra analyseinstituttet Nielsen.
Bogen, der er skrevet af Omid Scobie og Carolyn Durand, handler om den ombruste tid frem mod det, der endte med at blive et farvel til det royale liv.
Det royale par trak overskrifter, da det blev offentligt, at det ikke længere ønskede at være en del af de royale forpligtelser.
Efterfølgende flyttede Harry, Meghan og sønnen Archie til Los Angeles.
Forfatterne har i tiden op til udgivelsen gjort, hvad de kunne for at promovere den med alverdens spektakulære interviews.
Selv har Harry og Meghan ifølge Daily Mail ikke givet nogle interviews til bogens forfattere.
Alligevel indeholder den en del såkaldt “saftige” detaljer.
Her hjemme kan bogen ikke fås i oversat version.