Ekspert: Sådan kunne prinsesses Diana liv være reddet
Nu afslører en kendt retsmediciner, at to faktorer omkring prinsessens død kunne have reddet hende.
Verden gik på det nærmeste i chok 1. september 1997: Natten til den dag døde prinsesse Diana efter at have været i en voldsom trafikulykke i en tunnel i Paris.
Nu fortæller en retsmediciner, at hendes liv med stor sandsynlighed kunne være reddet.
To faktorer gjorde dog, at udkommet blev et helt – og mere tragisk – andet.
Det skriver Daily Mail.
Ingen sele
Det er Storbritanniens førende retsmediciner doktor Richard Shepherd, der i bogen ‘Unnatural Caurses’ skriver, at prinsessen fik en lille skade på en vene. Alligevel endte den med at koste hende livet.
Richard Spepherd vidnede i sin tid også i en større undersøgelse omkring Dianas død.
I en Mercedes sad Diana, Dodi al-Fayed og chaufføren Henri Paul og Fayeds bodyguard, Trevor Rees-Jones.
Den eneste, der havde sele på var Rees-Jones.
Kastet fremad
Ved sammenstødet blev Fayed kastet frem mod chaufføren med cirka 90 kilometer i timen. De dør begge øjeblikkeligt.
Også Diana bliver kastet fremad. På grund af sin lette vægt fik hun ved det kun brækket få knogler og en fik en skade i brystet. Den skade resulterede dog i en rift i en vene i en af hendes lunger.
Da redderne når frem anses hun for at være i stabil tilstand – hun kan også kommunikere. Derfor bruger personalet kræfterne på Rees-Jones – imens bløder det fra venen ind i Dianas bryst.
I ambulancen mister hun bevidstheden og til sidst får hun hjertestop. Redderne forsøger at genoplive hende og på hospitalet lykkedes det at opdage den revnede vene – men for sent.
En vene pumper ikke med samme styrke som en blodåre – og de skader er sværere at identificere.
– Hendes specifikke skade er så sjælden, jeg tror ikke, jeg har set en lignende i hele min karriere, skriver Richard Shepherd.
Han beskriver hendes skade som lille – men på det forkerte sted:
– Hvis bare hun havde siddet på forsædet – i en anderledes vinkel, hvis bare hun var blevet kastet fremad med 15 kilometer mindre i timen …, skriver han videre.
Én ting er han dog ikke i tvivl om: Den største årsag til hendes død var hendes egen: Hun havde ingen sikkerhedssele på.
– Havde hun haft det, var hun sandsynligvis i offentligheden to dage senere. Måske med et blåt øje og måske en smule stakåndet på grund af de brækkede ribben, skriver retsmedicineren, der dog kalder det for ‘en tragisk ulykke’.