Eks-konen afslører: Stjerneskuespiller skal være far for femte gang

Han har scoret den ene babe efter den anden på de store lærreder - men også i privaten er Hugh John Mungo Grant - det hedder han faktisk - en eftertragtet herre. Hugh Grant skal være far til sit femte barn.

Udgivet Opdateret

Vi kender ham som den både nuttede og kluntede gentleman i storfilm som “Notting Hill”, “Love Actually” og “Fire Bryllupper Og En Begravelse”.

Men Hugh John Mungo Grant kan tilsyneladende andet end blot spille skuespil, for nu sker dette: Hugh Grant skal være far til sit femte barn.

Det skriver Hello Magazine, som også udpeger Hugh Grants ekskone Elizabeth Hurley som den, der har afsløret nyheden.

Har fået børn på skift

Hugh Grant er i et forhold med den svenske tv-producent Anna Eberstein, med hvem han i forvejen har to børn.

Imidlertid har den 57-årige stjerneskuespiller også to andre børn med Tinglan Hong, som bor i London.

Ifølge Wikipedia.org fik Hugh Grant sit første og tredje barn – datteren Tabitha og sønnen Felix – med Tinglan Hong. Og så det andet og fjerde – og nu femte – barn med Anne Eberstein.

Kønnet er ikke officielt

Det mest imponerende er nærmest, at Hugh Grant har fået samtlige børn efter han er fyldt 50 år.

Det var Elizabeth Hurley, der afslørede, at eksmanden skal være far for femte gang – og de to har efter sigende et glimrende forhold.

– Han er en fortryllende far. Virkelig rigtig sød, fortæller Elizabeth Hurley til Hello Magazine.

Hugh Grant er kendt for at kere sig om sit og familiens privatliv – og det er en af årsagerne til, at kønnene på tre af de fem børn ikke er kendt.

Powered by Labrador CMS