Efter ulykke: Folkekær dansk sanger i bedring

Povl Dissing er så meget i bedring efter sin ulykke i Spanien, at han snart kan komme hjem til Danmark.

Povl Dissing er så meget i bedring, at han snart kan komme hjem til Danmark. Foto: Erik Refner/Scanpix (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

79-årige Povl Dissing er i bedring efter en faldulykke i Spanien, skriver BT.

Sangeren faldt og slog hovedet i det hus, som han og hans hustru havde lejet.

Povl Dissing har siden været indlagt på et hospital i Spanien. Han pådrog sig en kraftig hjernerystelse og i værste fald kraniebrud, skriver Se og Hør med reference til BT.

Dissing kan snart komme til Danmark

Men nu ser det ud til, at han snart kan komme hjem til Danmark:

– Det er heldigvis kun et spørgsmål om kort tid, før Povl kan komme hjem. Han er i klar bedring og har det meget bedre, så det er virkeligt gode nyheder, siger Povl Dissings booker, Pia Sandager, til BT.

Det var en gammel drøm, der fik Povl Dissing til at rejse til Spanien. Han ville nemlig lave en flamenco-plade med lokale kunstnere.

Powered by Labrador CMS