Efter 67 år: Nu overtager Kate vigtigt hverv

Kate overtager nu en yderst vigtig opgave, som i 67 år har været dronning Elizabeths.

Udgivet Opdateret

Der findes visse hverv i den royale verden, der synes aldrig at skifte hænder. I Danmark har de kongelige også massevis af protektioner, men i det britiske kongehus er protektionerne noget helt særligt.

I 67 år har dronning Elizabeth været protektor for Royal Photographic Society. Det er i sig selv vanvittigt imponerende, men nu er det tid til, at en ny i den royale familie overtager det ærefulde hverv, som skal være med til at fremme kunst og videnskab gennem fotografi.

Artiklen fortsætter under videoen.

Og her er valget altså faldet på prins Williams hustru Kate, som det oplagte valg. Meldingen om hertuginden som den nye protektor kommer kort før, at hun var tiltænkt at deltage i adskillige workshops og foto-arrangementer hos foreningen.

I en pressemeddelelse fra det britiske kongehus fremgår det, at det er en protektion, som falder Kates hjerte meget nært, da hun længe har haft en interesse i fotografiet.

The Royal Photographic Society er en af verdens ældste organisationer, der har haft fotografiet som dets tema. Det blev skabt helt tilbage i 1853. I dag er der mere end 11.000 medlemmer og der er mere end 500 begivenheder hvert år i både England og resten af verden.

Kate Middleton blev gjort til æresmedlem i organisationne tilbage i januar 2017.

Powered by Labrador CMS