Dybtfølte ord fra prinsesse Dianas bror

Charles Spencer udtrykker sin medfølelse for Meghan og prins Harry i video-interview på ITV.

Charles Spencer udtrykker i et videointerview på ITV sin dybe medfølelse for prins Harry og hertuinde Meghan efter det er kommet frem, at parret i den forgangne sommer mistede et ufødt barn. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix/Chris Jackson/Pool via REUTERS
Charles Spencer udtrykker i et videointerview på ITV sin dybe medfølelse for prins Harry og hertuinde Meghan efter det er kommet frem, at parret i den forgangne sommer mistede et ufødt barn. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix/Chris Jackson/Pool via REUTERS
Udgivet Opdateret

Prinsesse Dianas bror Charles Spencer har i et video-interview på britiske ITV’s Lorraine udtrykt sin dybeste medfølelse for sin nevø prins Harry og hans hustru Meghan Markle.

Det sker i forbindelse med, at Meghan i et indlæg i New York Times har åbnet op om, hun i juli måned ved en spontan abort mistede sit og Harrys barn nummer to. Det skriver Hello Magazine.

Artiklen fortsætter under videoen

“Jeg kan slet ikke forestille mig den smerte, det må være for et par at miste et barn på denne måde. Det er så utrolig trist. Og selvfølgelig er alle mine tanker hos dem i dag,” siger han blandt andet i interviewet, som ITV programmet i øvrigt har delt på Twitter.

Harry har bibeholdt sit tætte bånd til sin mors søskende efter hun på tragisk vis gik bort i en uhyggelig trafikulykke i Paris den 31. august 1997. For eksempel deltog såvel Lady Jane Fellowes som Lady Sarah McCorquodale begge ved Archies dåb i 2019.

Charles Spencer er den første fra Harrys nære familie, der har udtalt sig om den tragiske situation. For eksempel har Buckingham i en erklæring udtalt, at der er tale om en meget personlig hændelse, og at man derfor ikke ønsker at kommentere på den.

Powered by Labrador CMS