Dronningen kan tage revanche om to år

I 2022 har dronningen 50-års regentjubilæum. - Det kommer næppe til at gå stille for sig, siger historiker.

Under normale omstændigheder ville dronningen være blevet fejret på gader og stræder overalt i Danmark. Sådan bliver det ikke i år. Klik videre for flere billeder. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Under normale omstændigheder ville dronningen være blevet fejret på gader og stræder overalt i Danmark. Sådan bliver det ikke i år. Klik videre for flere billeder. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Coronavirusset har aflyst alle officielle arrangementer i anledning af dronning Margrethes 80-års fødselsdag. Men kongehuset behøver ikke vente, til dronningen fylder 85 år i 2025, før der igen kan inviteres til stor fest.

Artiklen fortsætter under videoen

Allerede om to år byder chancen sig for en officiel fejring med karetkørsel til Københavns Rådhus, gallataffel og alt det andet, der hører sig til.

14. januar 2022 er det nemlig 50 år siden, at dronningens far, Frederik IX, døde, og tronen overgik til Margrethe II.

Det kommer næppe til at gå stille for sig, vurderer Michael Bregnsbo, der er kongehusekspert og historiker ved Syddansk Universitet.

– Jeg vil tro, at dronningen til den tid vil tage revanche. Regentjubilæet vil blive fejret efter alle kunstens regler.

– I og med at hun ikke kan holde sin 80-års fødselsdag, så kan det tænkes, at der vil blive gjort ekstra meget ud af regentjubilæet. Der er jo mindre end to år til, siger Michael Bregnsbo.

Det var den 12. marts, at kongehuset besluttede, at arrangementerne i forbindelse med 80-års fødselsdagen skulle aflyses.

Dagen skulle have været markeret med morgenvækning på Fredensborg Slot, efterfølgende hurraråb på Amalienborg Slotsplads, og om aftenen var familie og venner inviteret til fest.

Ved samtlige arrangementer ville mange mennesker være samlet, og dermed ville der være en øget smitterisiko.

Siden blev også de traditionelle saluteringer fra Kronborg i Helsingør og Sixtus Batteriet på Holmen i Københavns aflyst, selv om de ikke er ensbetydende med en større folkemængde.

Når kongehuset aflyser alt, så skyldes det, at det har været vigtigt for dronningen at sende et tydeligt signal om, at smitterisikoen fortsat skal tages alvorligt, siger Michael Bregnsbo.

– Dronningen sagde jo i sin tale på tv for nylig, at det ikke bare er tankeløst, men også hensynsløst at fejre fødselsdag. Det viser hun nu, at hun selv fuldt og helt lever op til.

– Havde hun valgt at fastholde saluteringerne, så kunne det blive opfattet på en forkert måde, siger Michael Bregnsbo.

Sådan Arbejder dronningen

Dronning Margrethe har ingen politisk magt, men står formelt i spidsen for regering og underskriver alle nye love.

Hun har forsæde i Statsrådet, hvor regeringens ministre samles. Det er her, lovene underskrives.

Hver uge mødes dronningen med statsministeren og udenrigsministeren. De opdaterer hende på den politiske situation i ind- og udland.

Hun medvirker også, når en ny regering skal dannes. Her får hun input fra de politiske partier ved en dronningerunde. Herefter opfordrer hun partilederen med flest mandater bag sig til at danne regering.

Det er dronningen, der primært tager imod, når udenlandske statsoverhoveder aflægger Danmark officielt besøg.

Hun er som udgangspunkt også den primære repræsentant for Danmark, når en dansk delegation er på officielt besøg i udlandet.

Det er dronningens pligt at være et samlingspunkt.

Derfor holder hun hvert år nytårstale. Hun tager imod invitationer til jubilæer, indvielser og andre højtideligheder.

Hun holder jævnligt offentlig audiens på Christiansborg Slot. Her kan borgere møde op for at takke for eksempelvis tildeling af fortjenstmedaljer.

Dronningen er protektor for en lang række institutioner og foreninger. Hun besøger dem ved særlige lejligheder, og hun følger deres arbejde.

Af dronningens protektioner kan nævnes: Kræftens Bekæmpelse, Dyrenes Beskyttelse, Moesgård Museum og Danmarks Idrætsforbund.

På hvert års finanslov afsættes et beløb til dronningen og kongehusets administration, drift, personale og ejendomme. Beløbet kaldes “statsydelse” og har de senere år ligget på cirka 80-85 millioner kroner årligt.

Kilder: Kongehuset, Ritzau.

null
Powered by Labrador CMS