Dronningen får ny jagtkaptajn

Og det er et kendt ansigt der tiltræder posten.

Kongeskibet har været i drift siden 1932 og har sejlet omkring 740.000 kilometer. Foto: Torkil Adsersen / SCANPIX
Udgivet Opdateret

Fra 1. februar 2019 får kongeskibet en ny jagtkaptajn, som kender de kongelige rigtig godt. Den nyudnævnte jagtkaptajn er nemlig tidligere adjudant for dronning Margrethe.

Det er nemlig Peter Schinkel Stamp, der overtager posten som øverste chef for kongeskibet Dannebrog. Det skriverBilledbladet.

Kongeskibet Dannebrog er kongefamiliens hjem, når de er ude og rejse. Kongefamilien behøver derfor ikke at finde hoteller, når de er ude og rejse. Det har Newsbreak.dk tidligere skrevet.

Når Kongeskibet Dannebrog sejler, administreres det af dronningens jagtkaptajn, der er kommandør i Søværnet og dronning Margrethes direkte kontakt til Søværnet. Det fortæller Forsvarsministeriet.

Skibet sejler med en 55 mand stor besætning, der er særligt udvalgt til at tage vare på kongefamilien.

Skibet er delt op i to sektioner. Foran skorstenen finder man besætningen, skibets last og lignende. Bagved har den kongelige familie afdeling. Kongeskibets indretning består af dronningens arbejdsværelse, en spisesalon, en fællessalon, soverum samt andre lokaler.

Nuværende jagtkaptajn går på pension

Udskiftningen skyldes, at Dronningens nuværende jagtkaptajn, kommandør Christian A. Nørgaard går på pension. Og det er velfortjent. Dannebrog er nemlig blevet flittigt brugt gennem de fem år under Christian A. Nørgaards kommando.

En af de sidste ture for Christian A. Nørgaard bliver turen med kronprinsparret og deres fire børn til Færøerne senere i denne måned, samt de sidste sommertogter med dronning Margrethe i begyndelsen af september.

Nye jagtkaptajn kan ikke overtage med det samme

Den nye jagtkaptajn, Peter Schinkel Stamp, har som tidligere nævnt arbejdet ved hoffet. Han var adjudant for dronningen i perioden 2003-2005 og var også tjenestegørende i adjudant staben, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary blev gift.

Peter Schinkel Stamp, der i anledning af sit nye job er udnævnt til kommandør, kender derfor hele den kongelige familie godt og især hans kommende chef, dronning Margrethe, har han haft et tæt samarbejde med.

Til trods for at den nuværende jagtkaptajns sidste ture slutter i september, overtager Peter Schinkel Stamp først posten til februar. Det skyldes, at han er chef for Center for Sergent- og Maritim Uddannelse ved Søværnets Skole.

Den nye Jagtkaptajn har tidligere gjort tjeneste ved Forsvarsakademiet samt arbejdet som chef for Uddannelsesafdelingen i Søværnets Operative Kommando og stabchef ved 1. Eskadre.

Powered by Labrador CMS