Drømmebryllup må udskydes

Philip May vil bruge kæmpe beløb til formålet

Offentliggjort

Det vakte berettigt opsigt, da Philip May midt under sidste års 'Vild med Dans' gik på knæ for at fri til Simone Hvenegaard Littau Nielsen, der sad blandt tilskuerne i dansestudiet.

- Det bliver jo svært at toppe den forlovelse på direkte tv, sagde Philip May til Kendte.dk ved premieren på 'Superman' i MovieHouse Hellerup forleden.

Philip May og Simone Hvenegaard skal giftes i 2027.

Det må vente 

Den 35-årige realitystjerne havde dog taget munden lidt for fuld, da han kort efter erklærede, at selve brylluppet skulle finde sted ved først kommende lejlighed.

- Vi vil ikke have for travlt med, så vi har aftalt en udskydelse til sommeren 2027, så der er dejlig lang tid til, afslørede han.

Stort budget

Brylluppet må gerne være storslået.

- Vi har lavet en gæsteliste på plus 100, og hvad koster slottet at leje? Vi har lavet et budget på 150.000 kroner, og det skal spares op, fortsatte han.

- Det behøver heller ikke at finde sted på et slot - bare der er masser af kærlighed, forklarede han, der er klar til at træde frem på skærmen i flere endnu hemmeligholdte tv-projekter.

Philip May og Camilla Dalsgaard fra sidste års 'Vild med Dans'-sæson.
Powered by Labrador CMS