Drama i smykke-gate fortsætter

I aftenens afsnit af Familien fra Bryggen giver Geggo og Cengiz en status på, hvordan sagen er gået siden den kom i medierne for 14 dage siden.

Jeg skjuler ingenting, jeg har alt mit på det rene, siger Cengiz. Foto: TV3.
Udgivet Opdateret

For 14 dage siden eksploderede en sag om Geggos forlovelsesring.

Da kom det frem, at hun havde smidt ringen.

I følge Cengiz har ringen ikke den værdi, som han har betalt – en ring, som blev købet hos Mai Manniches firma JEWLSCPH.

I aftenens afsnit af Familien fra Bryggen kan seerne blandt andet følge med i, hvordan dagen forløb hjemme hos Geggo og Cengiz, da nyheden spredte sig i medierne.

Cengiz: -Jeg skjuler ingenting

Både Geggos og Cengiz’ mobiler er rødglødende:

– Jeg var måske lidt forberedt på, at alt det her ville blusse op, da det kom ud. På en måde er jeg glad over, at det skete. For nu er det ude. Jeg skjuler ingenting, jeg har alt mit på det rene, siger Cengiz blandt andet i aften.

Mai Manniche ville for 14 dage siden ikke komme med yderligere kommentarer til Kendte.dk omkring sagen.



Mai Manniche: -Vi har aldrig snydt nogen

På sin blog skrev hun blandt andet:

– Vi har aldrig snydt nogen. Cengiz Mads Salvarli købte før jul en specialdesignet forlovelsesring hvori er en stor brillant. Forinden var han blevet oplyst om brillantens kvalitet samt ringens pris og han havde også selv set billeder af diamanten og selv udvalgt den endelige. Samtidig var det vigtigt for dem og produktionsselskabet Metronome, at jeg deltog i programmet. Hvad jeg nødtvunget gjorde.

Du kan se Familien fra Bryggen i aften klokken 20 på TV3.

Powered by Labrador CMS