Drager ud med drengene

Mille Lehfeldt klar til komisk turné

Offentliggjort

Efter 12 år med prisbelønnede satiriske shows på tv, radio og teater tager Mille Lehfeldt, Jakob Fauerby og Laus Høybye nu et helt nyt skridt. 

Den populære trio 'Platt-Form' drager nemlig på koncertturné rundt i landet med live-musikere på scenen for allerførste gang.

- Vi har for første gang ægte live-musikere med os på scenen, som rent faktisk kan spille på instrumenter. Det glæder vi os sindssygt meget til, fortæller Mille Lehfeldt.

Laus Høybye, Mille Lehfeldt og Jakob Fauerby.

Kvalitet og grin

Laus Høybye, der står for musikken, lover både kvalitet og grin: 

- Musikken har altid været suppevisken og kogebenet i vores boblende satiregryde, og vi arbejder benhårdt på, at det skal lyde virkelig godt og samtidig være rigtig sjovt.

Publikum kan se frem til en koncert, hvor Platt-Forms skarpe popsange får helt nye arrangementer. 

Mille Lehfeldt.

Ætsende ondt

- Vi har efterhånden utrolig mange knaldgode hits, som de fleste ikke kender. Dem tager vi med på touren sammen med spritnye, bidende bangere. Det bliver gennemmusikalsk, hylemorsomt og ætsende ondt, lover Jakob Fauerby.

Turnéen sparkes i gang til efteråret, og billetterne bliver sat til salg fredag den 22. august.

Powered by Labrador CMS