Dræbt under tv-produktion

Blev skudt og dræbt på settet

Udgivet Opdateret

En ansat er blevet dræbt under produktionen af tv-serien Law & Order: Organized Crime.

Han blev skudt og dræbt på settet til NBC's dramaserie.

Det skriver Deadline.

Manden, en 31-årig parkeringsvagt, blev ifølge politiet dræbt, mens han sad i en bil på New York-sættet til den Universal Television-producerede serie. 

Den amerikanske skuespiller Christopher Meloni spiller med i Law & Order. Men det er ikke ham, der er blevet dræbt.
Den amerikanske skuespiller Christopher Meloni spiller med i Law & Order. Men det er ikke ham, der er blevet dræbt.

Produktionen blev lukket ned for dagen.

Bragt til hospitalet

Offeret er endnu ikke blevet navngivet offentligt.  Han sad angiveligt i et køretøj i Greenpoint i morges, da han blev skudt omkring klokken 05.15 lokal tid.

 Han blev bragt til hospitalet, og blev erklæret død omkring klokken seks. 

Ingen er blevet anholdt endnu.

Frygtelig kede af det

"Vi var frygtelig kede af og chokerede over at høre, at et af vores besætningsmedlemmer var offer for en forbrydelse tidligt i morges og er død som følge heraf. 

Vi arbejder med de lokale myndigheder, mens de fortsætter med at efterforske. Vores tanker går til hans familie og venner, og vi beder dig respektere deres privatliv i denne tid,” siger en talskvinde for NBC og Universal Television.

Powered by Labrador CMS