DR-stjerne fejret på sin 93-års fødselsdag
Gregers Dirckinck-Holmfeld hyggede sig i selskab med barnebarnet
En af DR-monopolets helt store tv-profiler, Gregers Dirckinck-Holmfeld, kunne 4. august fejre sin 93-års fødselsdag.

Fredelig frokost
Hustruen Grethe Dirckinck-Holmfeld delte et billede af fødselaren sammen med barnebarnet Alexander på Facebook, og Kendte.dk har fået tilladelse til at bruge billederne.
- Tillykke til min elskede mand med de 93 år. Du sagde, at du ønskede dig “stilhed” - derfor en fredelig frokost i dag på Restaurant Furesøen i selskab med barnebarn Alexander. Jeg elsker dig, skrev hun.

Her er dit liv
Gregers Dirckinck-Holmfeld blev i offentligheden især kendt som vært på populære programmer som 'Her er dit liv', Kanal 22, 'Hva’ mæ kulturen', 'Lørdagskanalen' og 'Dilemma' - ofte i samarbejde med Hans-Georg Møller bedre kendt som Gorm.

Han forlod DR i 1995 og har siden udgivet en række bøger, blandt andet serien Den nye Danmarkskrønike samt værker om København, Ekstra Bladet og designeren PH.

