DR med ny satsning

"Folkedomstolen", som får premiere på DR i 2026, er inspireret af sager, hvor personer, der ikke har begået ulovligheder, føler sig dømt af omverdenen

Offentliggjort Sidst opdateret

DR introducerer 'Folkedomstolen'

DR lancerer et nyt program, 'Folkedomstolen', hvor almindelige danskere dømmer fiktive sager om moralske dilemmaer.

Programmet udforsker, om vores sociale og moralske koder påvirker vores dømmekraft, selv når handlingerne ikke er ulovlige.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

12 helt almindelige danskere skal i et nyt DR-program dømme fiktive sager, som omhandler moralske dilemmaer, der opfattes som forkerte uden at være ulovlige.

"Folkedomstolen", som programmet hedder, er blandt de nye satsninger, som DR har præsenteret onsdag eftermiddag over public service-stationens kommende indhold på tv.

Programmet er ifølge DR inspireret af sager, hvor personer føler sig så at sige dømt af folkedomstolen for eksempelvis en kontroversiel holdning, som ikke er ulovlig.

Rigtige advokater

Det foregår i en retssal med rigtige advokater og retssalsprocedure, lyder det fra DR.

- "Folkedomstolen" kommer til at sætte danskernes moralske kompas på prøve ved at behandle følelsesladede og moralske emner, skriver DR og fortsætter:

- Bliver juryens og seernes syn mere nuanceret, eller sidder vores sociale og moralske koder så dybt, at vi alligevel dømmer?

Hvad sker der, når vi stopper med at dømme uden at reflektere med en juridisk proces, og juryen tvinges til at høre begge sider, før de dømmer?, skriver DR om programmet "Folkedomstolen". (Arkivfoto).

"Folkedomstolen" får premiere næste år.

Powered by Labrador CMS