DR afslører kvindelig duo som værter for prisshow

DR afslører, at det er Tina Müller og Josefine Høgh, der bliver værter for Sport 2019.

Udgivet Opdateret

I starten af det nye år blænder DR traditionen tro op for den populære prisuddeling Sport 2019.

Noget nyt ved showet bliver, at det skal styres af to kvindelige værter.

Artiklen fortsætter efter videoen

Sportsværten Josefine Høgh debuterer med den erfarne Tina Müller ved sin side.

Det afslører DR i en pressemeddelelse.

Debutant som vært

Seerne af DR Sporten har efterhånden kendt til Josefine Høgh i en rum tid.

Men til januar skal hun indtage en lignende, men dog større rolle som vært for Sport 2019 i et storslået show, der bliver afholdt i Jyske Bank Boxen i Herning.

Heldigvis kan debutanten søge støtte og råd hos sin medvært Tina Müller, der er har stået i spidsen for showet flere gange før.

Sporten skal hyldes

Den 4. januar byder Josefine Høgh og Tina Müller en sal fuld af sportsfolk og publikum foran og bagved skærmen velkommen til en aften i sportens tegn.

– Sport får os mere end noget andet til at føle sammenhold uanset alder, uddannelse, og hvor i landet vi bor. Samtidig afspejler sporten mangfoldigheden i vores samfund. Det er derfor, at et show som ’Sport 2019’ selvfølgelig hører hjemme i den bedste sendetid på DR1 lørdag aften, siger Anders Kern Boje, der er ansvarlig for DR Sporten.

I løbet af aftenen vil der bliver uddelt 12 priser. Men der vil også i løbet af aftenen være noget godt for øregangen.

The Minds of 99, Lukas Graham og Clara kommer nemlig og underholder indimellem de mange tilbageblik på sportspræstationer i årets løb.

Powered by Labrador CMS