DR advarer om falske annoncer

Særligt med afsæt i investorerne fra "Løvens hule" ser DR mange falske annoncer, der bruger de kendte ansigter som blikfang

Offentliggjort Sidst opdateret

DR advarer mod falske annoncer med kendte ansigter

DR oplever en stigning i falske annoncer på sociale medier, hvor kendte ansigter fra 'Løvens hule' bruges til svindelnumre.

DR opfordrer til at være opmærksom på sproglige fejl og verificeringsmarkeringer for at undgå at blive snydt.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Lyder et tilbud for godt til at være sandt? Så er det formentligt også det, advarer DR.

Public service-stationen oplever lige nu en stigning i falske annoncer på sociale medier, hvor kendte ansigter fra DR's programmer bruges som blikfang i svindelnumre, der skal lokke penge fra folk.

- Særligt omkring "Løvens hule" ser vi mange falske annoncer, der ikke kun er ubehagelige for de medvirkende, men også rammer de mange danskere, der bliver snydt. Derfor går vi nu ud og advarer.

Manipuleret

- Vi ønsker at beskytte vores brugere og styrke den digitale tryghed, lyder det onsdag i et nyhedsbrev fra DR, som henviser til ti råd til at undgå at få lænset kontoen af skruppelløse kriminelle.

Her har mediemastodonten også delt eksempler på en stribe svindelannoncer.

Billeder, der forestiller Anne Stampe og Louise Herping, der er blandt investorerne i "Løvens hule", er manipuleret ind i en falsk reklame for et produkt, der lover et vægttab på 14 kilo på tre uger.

Eksempler på svindelannoncer, som bruger DR's program "Løvens hule" til at lokke brugere på sociale medier til at foretage køb.

I en anden annonce er der et billede, der forestiller Louise Herping, manipuleret ind i en reklame for en kapsel, der hævder at give samme effekt, som otte kilometers jogging gør.

Meld det til politiet

- Tjek altid, om personen selv har delt annoncen eller omtalt produktet på deres egne sociale medier, lyder et af rådene fra DR.

Her understreger man, at der også oprettes falske profiler. Så derfor kan man blandt andet kigge efter en officiel blå eller grå verificeringsmarkering.

Blandt rådene er også at være opmærksom på sproglige fejl, dårlig grafik og grammatik samt sensationelle overskrifter såsom "Du gætter ALDRIG hvad han sagde!".

Har man købt et påstået produkt, hvor man intet modtager, men derimod får lænset kontoen, opfordrer DR til, at man reagerer hurtigt ved at kontakte banken og melde det til politiet.

Powered by Labrador CMS