Død efter kort tids sygdom

Den spiondømte nordmand levede sine sidste år i Moskva

Offentliggjort Sidst opdateret

Norske Arne Treholt er død.

Han blev 80 år.

Han døde efter kort tids sygdom.

Den eksakte dødsårsag er ikke angivet.

Nægtede sig skyldig

Arne Treholt blev kendt under den kolde krig.

Han var norsk politiker og diplomat, men i 1985 blev han dømt for spionage mod Norge til fordel for Sovjetunionen.

Han har hele tiden nægtet sig skyldig og har flere gange forsøgt at sagen genoptaget.

Han fik lovens strengeste straf og blev dømt til 20 års fængsel for spionage til fordel for Sovjet og Irak.

Døde i Moskva

Det er Treholts familie, der bekræfter dødsfaldet.

Han døde i Moskva, hvor han de seneste år havde sit hjem og gjorde forretninger.

Han afsonede 8,5 år af sin dom, da han i 1992 blev benådet af den daværende Brundtland-regering.

Siden slog han sig ned først på Cypern og senere i Moskva.

Arne Treholt efterlader sig en søn og to børnebørn. 

Arne Treholt har hele tiden nægtet sig skyldig i spionage.
Arne Treholt har hele tiden nægtet sig skyldig i spionage.

 

Powered by Labrador CMS