Død af lungekræft

'Fede Fritimer' skuespilleren Dustin Diamond har tabt kampen mod kræft

Udgivet Opdateret

Den amerikanske skuespiller Dustin Diamond er gået bort. Han døde mandag den 1. februar som følge af lungekræft blot 44 år gammel. Det skriver blandt andet People og TMZ.

Artiklen fortsætter under videoen

Dustin Diamond slog for alvor igennem i i den amerikanske hit sitcom serie ‘Saved by the Bell, herhjemme kendt som ‘Fede Fritimer’, hvor han spillede nørden Samuel “Screech” Powers.

Dødsfaldet kommer blot få uger efter, han var påbegyndt kemoterapi, efter han tidligere i januar var blevet diagnosticeret med den frygtelige sygdom.

“Det er med bedrøvelse, vi må bekræfte, at Dustin Diamond døde mandag 1. februar 2021. Han blev diagnosticeret med denne grusomme og ondartede type kræft for blot tre uger siden. Dustin led ikke. Han var ikke plaget af smerter. Det er vi taknemmelige for,” skriver en repræsentant for ham i en pressemeddelelse til People.

Det fremgår også, at Dustin Diamond havde sin kæreste ved sin side, da han udåndede.

Powered by Labrador CMS