Diana fortalte aldrig denne hemmelighed til Charles

Prinsessen vidste godt, at barn nummer to ville blive en dreng - han ønskede sig en pige.

I forbindelse med Meghan markles forestående fødsel, dukker der lige nu gamle historier op. Blandt andet en om, hvordan Diana holdt det hemmeligt for Charles, at også deres barn nummer to, ville blive en dreng. Foto: Scanpix.
I forbindelse med Meghan markles forestående fødsel, dukker der lige nu gamle historier op. Blandt andet en om, hvordan Diana holdt det hemmeligt for Charles, at også deres barn nummer to, ville blive en dreng. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Nedtællingen til fødslen af prins Harrys og Meghans første barn er i fuld gang. I den forbindelse dukker der nu gamle videoer og historier op fra prinsens barndom. Blandt andet en gennemgang af bogen “Diana: Her True Story” fra 1992.

Bogen afslørede, at prinsesse Diana havde en hemmelighed for sin mand, under sin graviditet nummer to. Hun vidste godt, at de ventede endnu en dreng, men fortalte det ikke til Charles, der ønskede en pige. Det skriver CheatSheet.

Artiklen fortsætter under videoen

“Jeg vidste , det ville blive en dreng,  fordi jeg kunne se det på en scanning. Charles ville have to børn, og han ønskede sig en pige. Jeg vidste det ville blive en dreng, men jeg fortalte det ikke”, forklarede Diana i bogen.

Af bogen, der blandt andet bygger på en række citater, fremgår det ifølge CheatSheet, at Diana fortalte, at Charles helt åbenlyst udviste skuffelse efter Harrys fødsel.

Hans første kommentar var: “Åh gud, det er en dreng”, og den anden var:”Og han har endda rødt hår”.

Charles kunne heller ikke skjule sin skuffelse overfor sin svigermor, Frances Kydd: “Vi var så skuffede – vi troede, det ville være en pige”, sagde han.

Reaktionen fra Dianas mor kom prompte: “Du bør indse, at du er heldig med, at du har fået et barn, der er normalt”, snerrede hun.

Prinsesse Diana fortalte også bogens forfatter, Andrew Morton, at hendes forhold til prins Charles forbedrede sig op til Harrys fødsel. Desuden at det var efter fødslen, ægteskabet brast: “Vi var tættere end nogensinde”, sagde hun og fortsatte: Men lige så snart Harry var blevet født, gik det helt galt med vores ægteskab”.

Prins Charles havde ifølge forfatteren på det tidspunkt genoptaget sin affære med Camilla Parker Bowles, som han senere giftede sig med..

I en bog om William og Harry fra 2010 beskriver forfatteren Katie Nicolls, hvordan prins Charles ignorerede Diana, da hun var ved at komme sig efter Harrys fødsel i 1984: “Diana var helt ødelagt, da Charles kørte afsted i sin Aston Martin for at spille polo i Windsor Great Park, da han kom hjem til Kensington Palace”, skriver hun, og nævner desuden, at Diana efter sigende skulle have sagt: “Noget i mig døde”.

Powered by Labrador CMS