Det laver han i dag
Sønnen til den tidligere landsholdsstjerne Marc Rieper er fulgt i farens fodspor
Udover musik og bægerklang var der også nogle, der knoklede på jernheste i den netop afsluttede Grøn-turné i Valbyparken.
Landsholdslegenden Marc Rieper lykkedes sammen med en gruppe cykelentusiaster - herunder landsholdets assistenttræner Morten Wieghorst at samle en stor sum penge ind til forskning i muskelsvind og ALS.

- Vi har cyklet mellem koncertstederne Næstved, Odense, Esbjerg og Valby, og har på den måde samlet en halv million kroner ind, afslørede den 57-årige tidligere landsholdsspiller til Kendte.dk.
Gode mennesker
Det har dog ikke kun været hårdt pedalarbejde.
- Vi har haft nogle fantastiske dage på cyklen med super godt samvær, gode mennesker, oplevelser og sjov, fortsatte han.
Til daglig arbejder Marc Rieper i en anden branche end sportens verden.
Sammen med hustruen, Charlotte Rieper, driver han tøjfirmaet 'BA10'.
Har været sammen i 40 år
- Det er jo en anden boldgade, men det er dejligt. Vi har været i gang i 20 år. Min kone og jeg har kendt hinanden i 40 år, fortalte han videre.
Parret har to børn, og sønnen, 26-årige Frederik Rieper er fulgt i farens fodboldspor.
Han er nemlig anfører for FC Fredericia, der netop er rykket op i Superligaen.
