Det døde han af

Nu er baggrunden for den unge skuespillers pludselige død kommet frem

Udgivet Opdateret

Sidste søndag blev den blot 28-årige skuespiller Jansen Panettiere fundet død i sin lejlighed.

Han er lillebror til den fem år ældre Hayden Panettiere, der - når ret skal være ret - nok er den mest kendte af de to.

Hun er en af hovedrolleindehaverne i den kommende film "Scream 6".

Havde kendt sygdom

Men lige nu er det eneste Hayden og resten af familien bekymrer sig om, Jansens pludselige død.

I en pressemeddelelse til ABC News har familien oplyst, at Jansen led af kardiomyopati - en sygdom hvor hjertemusklen bliver forstørret.

Sygdommen kan føre til både svækket hjertefunktion og pludselig død.

Tak for støtten

Familien har fået masser af sympatitilkendegivelser og medfølelse i den svære situation.

- Vi sætter pris på støtten og kærligheden, mens vi navigerer igennem det utænkelige tab, siger familien.

Jansen Panettiere sammen med storesøster Hayden. Han blev kun 28.
Jansen Panettiere sammen med storesøster Hayden. Han blev kun 28.
Powered by Labrador CMS