Det bliver hans første gang 

Kræftramte Esben Dalgaard liner op til nyt DR-program om forholdet til døden

Offentliggjort

Esben Dalgaard er klar til et nyt kapitel i sin karriere, og denne gang som vært for en dokumentarserie på DR1.

- Det er første gang, jeg skal være tv-vært, afslørede Esben Dalgaard, da Kendte.dk mødte ham ved premieren på 'Mission: Impossible – The Final Reckoning' i Imperial.

Serien får titlen 'Min gave til dig - før jeg dør' og handler om mennesker, der lever med en uhelbredelig sygdom, og som ønsker at give noget særligt videre til deres nærmeste, før det er for sent.

Esben Dalgaard

Gået godt

- Det bliver enormt spændende, og jeg har stor energi på det, lød det videre.

Den 48-årige skuespiller og forfatter lever selv med uhelbredelig modermærkekræft, men behandlingen er gået så godt, at den er sat på pause.

- Alt er fint, og jeg har det godt. Vi er ikke begyndt at optage endnu, da vi først skal have fundet deltagerne, forklarede han om bestræbelserne omkring det nye program.

Til Albanien

DR søger netop nu medvirkende, og optagelserne forventes at gå i gang i august.

Privat ser han frem til lidt ferie inden da.

- Vi skal et smut til Albanien i sommerferien - der har vi aldrig været før, lød det med et smil fra Esben Dalgaard, som tidligere har beskæftiget sig med samme tema i podcastserien 'Inden vi dør'.

Powered by Labrador CMS