Derfor stak DR-vært af fra det hele
Sofie Østergaard har brugt tre måneder på rejseeventyr
Sofie Østergaard var fuld af positive indtryk efter en tre måneder lang rejse med familien, da hun ankom på den røde løber sammen med sin mand, journalisten Sebastian Richelsen, ved Mofibo Awards 2026 i Cirkusbygningen onsdag aften.
Turen er blandt andet gået til Thailand, Fillippinerne og New Zealand.
Uden deadlines
- Jeg synes undervejs, at alt blev vendt på hovedet, og jeg føler nu, at jeg har fundet ud af, hvad livet handler om, sagde den 42-årige DR-vært til Kendte.dk.
- Jeg har det vildt dejligt, men det kræver også, at man finder ind til benet af, hvem man gerne vil være, og det arbejder jeg fortsat på, fortalte hun.
Undervejs har hun nydt perioden uden deadlines og faste mødetider.
Ny form for afklaring
Og opholdet har ifølge Sofie Østergaard også givet en ny form for afklaring.
- Jeg er nu et godt sted i mit liv, det er ret vildt. Vi har brugt rigtig meget tid sammen, og den valuta, der hedder tid, er blevet mere klar i mit univers, forklarede Sofie Østergaard, der undervejs åbnede op om oplevelserne på Instagram.