Derfor er de danske kronjuveler noget særligt

De danske kronjuveler blev en del af historien, da Christian VI’s dronning, Sophie Magdalene, tog en beslutning.

I sit testamente fra 1746 bestemte hun, at hendes smykker for altid skulle stå til rådighed for landets siddende dronning med den begrundelse, at “der i dette kongehus er så få juveler og slet ingen kronjuveler”.

Det skriver det danske kongehus på sin hjemmeside.

De danske kronjuveler består i dag af fire store smykkesæt, som også kaldes garniturer. De fire sæt er brilliant-sættet, smaragdsættet, perlerubin-sættet og rosensten-sættet.

– Garniturerne består af halskæder, ørenringe og brocher og et enkelt af dem også et diadem. Smykkerne kan skilles ad, så de enkelte dele kan kombineres på forskellige måder, skriver kongehuset på sin hjemmeside.

De danske kronjuveler ejes af staten, men står til rådighed for dronningen, når hun bærer galla ved det årlige nytårstaffel, ved store begivenheder i kongehuset eller ved statsbesøg.

I det danske kongehus er det kutyme, at kronjuvelerne ikke må forlade landet, så når dronning Margrethe tager på besøg i udlandet, bliver juvelerne i skatkammeret.

De danske kronjuveler opbevares til hverdag i skatkammeret i kælderen på Rosenborg Slot i det centrale København og i det såkaldte guldbur på Amalienborgmuseet.

78-årige dronning Margrethe og kongehusets øvrige kvindelige familiemedlemmer ejer desuden en samling private juveler.

Kronprinsesse Mary har flere gange båret et rubinsæt fra Napoleonstiden, skriver kongehuset.