Victoria tog skraldet

Den svenske kronprinsesse på særlig mission i skoven

Offentliggjort

Kronprinsesse Victoria var for nylig på en helt særlig mission med en gruppe skoleelver fra Stockholm bydelen Bromma.

Sammen var de i skoven for at indsamle affald, folk har smidt i naturen.

Det afslører det svenske kongehus i et opslag på Instagram.

Hold Sverige ren

Initiativet skete som et led i kampagnen 'Hold Sverige ren' der lige nu kører i skoler i hele Sverige, og som ud over at indsamle affald, har til formål at øge bevidstheden om affald i naturen. 

- For et par dage siden tog kronprinsessen ud i det smukke forårsvejr sammen med elever fra Nya Elementar i Bromma. Sammen samlede de affald op i et af Brommas skovområder, skriver kongehuset i opslaget, som også indeholder en serie billeder fra dagen. 

Kronprinsesse Victoria

Med i klasseværelset

Det fremgår også, at Victoria også var med eleverne i klasseværelset, hvor hun havde lejlighed til at lytte til deres diskussioner om blandt andet biodiversitet og om hvordan, man kan reducere mængden af affald i naturen. 

Se opslaget her under.   

Powered by Labrador CMS