Deler unikt familiefoto inden rumrejse

Andreas Mogensen ville ønske, at han kunne tage familien med

Udgivet Opdateret

Om mindre end en måned vinker Andreas Mogensen farvel til sin hustru og sine tre børn. 

Der er ingen tvivl om, at det er de fire personer, som han kommer til at savne mest, mens han er afsted på rummissionen. 

"Aller sidste uge af træning på SpaceX inden opsendelse den 15. august! Vores Crew-7 besætning er skøn, men jeg ville ønske, at jeg også kunne tage denne besætning med på missionen," skriver Andreas Mogensen i et opslag på Facebook, hvor han har delt et unikt billede af familien. 

Så lang tid er han væk 

Det er første gang, at den danske astronaut drager ud på en længerevarende rumrejse. 

Han skal nemlig undvære familien i et halvt år. 

"Seks måneder uden dem bliver det hårdeste ved missionen," lyder det i opslaget 

Andreas Mogensen skal være pilot på en rumkapsel fra SpaceX, og han kommer til at tilbringe det halve år på den Internationale Rumstation, ISS. 

Andreas Mogensen skal være væk fra sin familie i et halvt år. Han sendes ud i rummet den 15. august.
Andreas Mogensen skal være væk fra sin familie i et halvt år. Han sendes ud i rummet den 15. august.
Powered by Labrador CMS