De royale bliver konkurrrencemennesker i køkkenet

Hvem er mon den bedste i den ædle disciplin at lave en juleroulade? Nyt juleprogram giver svaret.

Kate og William er oftest set smilende, men i køkkenet kan de to blive ægte kamphaner. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

‘A Berry Royal Christmas’ er titlen på et nyt juleprogram, hvor William og Kate får lov til at prøve kræfter med kagekunst i de royale køkkener.

Artiklen fortsætter under videoen.

William og Kate har nemlig fået besøg af den kendte kok Mary Berry, der er kendt fra den britiske udgave af ‘Den Store Bagedyst’.

Og hvor man nok ville forvente, at hun trak læsset og tryllede lækre kager og desserter frem, så er det modsatte faktisk tilfældet. For slet imod forventning ender William og Kate nemlig med at vise, at de begge er ret så konkurrencepræget, når det kommer til at trylle de flotteste kager frem i køkkenet.

Charmerende duel

Derfor har kongehuset også delt en sød video af de to fra BBC-programmet, hvor man rigtig kan se, at William og Kate kæmper mod hinanden i, hvem der kan lave den skønneste og mest velsmagende juleroulade.

– Vil du være ærlig, lyder det fra de royale, da den kendte kagedronning skal smage de to royales kreationer.

Og det er tydeligt, at de royale går op i det med liv og sjæl, når det kommer til både at rulle rouladen, men også at dekorere den.

Hvem der er den bedste kok skal være usagt, men sikkert og vist er det, at George, Charlotte og Louis nok alle kommer til at prøve forældrenes nyvundne passion for det søde køkken op mod jul.

Videoen af de to kamphaner kan ses herunder.

Powered by Labrador CMS