Darios enke giver sig ikke
Gertrud Campeotto prutter ikke om prisen
Efter at smørtenoren Dario Campeotto for to år siden døde i en alder af 84, har enken for nogle måneder siden valgt at sætte den rummelige Frederiksberg-villa til salg.
For den svimlende sum af 21 millioner kroner kan man blive ejer af hele herligheden i det kendte ’fuglekvarter’ på Frederiksberg.

Den er steget
Der er mange om buddet, men 71-årige Gertrud Campeotto er ikke så nem at handle med.
- Det går stille og roligt – der er stor interesse, men de vil jo gerne have det billigere, end det er sat til, og jeg giver mig ikke, afslørede hun til Kendte.dk ved premieren på Nykøbing Falster Revyen torsdag aften.
- Selv i den tid, hvor jeg har haft boligen til salg, er den steget, lød det videre.
- Men der er gang i den, forsikrede Gertrud, hvis søn Filippo Campeotto i øvrigt er ejendomsmægler.
Se ejendommen her.

.